Sådan rengøres toilettet

Det er ikke det sjoveste i hele verden, men ikke desto mindre, så skal toilettet naturligvis gøres rent. Hvis man lader det stå lidt for længe og udskyder det, kan det blive lidt af en kamp. Snavs, kalk og lignende kan gøre det til et arbejde, der gør det lidt hårdt. Her får du dog nogle gode råd til hvordan du kaster dig ud i opgaven. Vi har fundet rådene på Tennberg.dk, der er en rengøringsvirksomhed i København.

Det letteste er naturligvis blot, at du hele tiden gør toilettet rent i det daglige, og dermed undgår at snavs og skidt kommer til at sætte sig for meget fast.

Almindelig rengøring

Minimum et par gange om ugen bør du gøre toilettet rent ved at du hælder 15 cl WC rens op langs kanten af kummen, fordeler det med toiletbørsten og lader det virke i 5-6 minutter inden du skrubber med børsten og skyller ud. Husk desuden at tørre toiletbrætter af både over og under, hvilket ikke mindst er hygiejnens skyld. Gør du dette regelmæssigt, er det sjældent nødvendigt at skulle gøre meget mere.

Når der skal mere til

Har der først samlet sig skidt, kalk, gule render og lignende skal der lidt mere arbejde til, for at få det pænt og rent igen. Det første du skal gøre, er at sikre at alt vandet bliver skubbet ud af vandlåsen (dette gør du med toiletbørsten).

Læg noget toiletpapir på renderne og hæld forsigtigt wc-rens eller kalkfjerner på uden det falder ned. Lad det sidde i en times tid inden ud skyller det ud. Når du så efterfølgende udfører den almindelige rengøring, vil toilettet i de fleste tilfælde se ud som nyt efterfølgende. Hvis ikke, så udfører du hele seancen en gang til.