Solen er langsomt begyndt at titte frem, og nogle dage kan det føles som om, at sommeren er lige rundt om hjørnet. Og hvad kunne være mere sommeragtigt end at nyde sin mad under åben himmel? De seneste år er fænomener som street food blevet mere og mere populært, men der er også masser af muligheder for at få den fulde restaurant-oplevelse udendørs.
I København findes et væld af pladser og parker rundt i alle byens dele, hvor du kan finde en plads i solen og nyde en kop kaffe og en croissant, mens du vender hverdagens dilemmaer med dine venner. Men hvis du gerne vil skrue lidt op for madkvaliteten, så er der flere og flere restauranter, der hopper med på bølgen og nu tilbyder udendørsservering i København, så du kan nyde to, tre, fire eller endnu flere retter under åben himmel, mens dagen går på hæld.
Så godt som alle restauranter i hovedstandsområdet der enten har et lille stykke fortov eller måske en hyggelig og hemmelig gårdhave har sat borde op og er klar til at byde dig og dine venner eller familie velkommen til en middag under åben himmel.
Det betyder, at der er noget på menuen for enhver smag. Uanset om du leder efter det italienske køkkens pasta og pizza, om du er til sushi eller måske skal have sulten stillet med et besøg på en lækker steak restaurant, så findes der lige den restaurant du leder efter langs de københavnske gader.
Næste gang du og familien leder efter en madoplevelse, så prøv at finde et sted med udendørsservering. Det gør madoplevelsen anderledes, hvor I kan sidde og holde øje med livet der passerer på gaden og nyde sommervejret, mens det er her. Og når aftenen går på hæld kan I tage en varm kop kaffe.