Selvom det er deprimerende at tænke på her midt i sommeren, så kommer efterår og vinter lige om lidt.
Og som boligejer bliver du altid lidt nervøs. For hvordan klarer din bolig egentlig en hård vinter? Der er meget du kan gøre selv som boligejer – både om vinteren og om sommeren. Men er du virkelig i stand til at tage højde for alle forhold, der skal være på plads, før boligen er vinterklar?
Det vil sikkert give mening, at du tager fat i en fagmand for at få lidt rådgivning og de nødvendige reparationer, sådan at du kan få ro i sindet. Men hvilken fagmand skal du starte med?
Start med murermesteren
I og med at du først og fremmest skal passe på dit hus yderside, giver det god mening at du starter med at kontakte en murermester.
En murermester kan rådgive dig om de ting, der kan være galt med dit hus – inden det går helt galt. Til en start kan mureren gennemgå din ydermur sammen med dig, og vurdere hvilke opgaver der er nødvendige at få lavet med det samme, og ting, der godt kan vente. Du har jo ikke uendeligt mange penge, så hvis det er muligt at sprede betalingen ud over flere år, vil du sikkert gerne have det. Børnene skal jo også gerne have julegaver.
Men der er flere vigtige ting, som en murer kan gøre for dig.
Tætning af revner eller huller i dit hjems fundament og ydermur er en supervigtig opgave. Det kan hjælpe med at forhindre fugtindtræning og varmetab. Det er vigtigt, fordi indtrængende fugt kan skabe frostsprængninger på et senere tidspunkt. Så ja tak til at holde fugten ude af ydermur og fundament.
En anden vigtig opgave er at efterse taget og skorstenen for at sikre, at den ikke har skader i fugerne. Tag og skorsten vil være særligt udsat, hvis det stormer, og samtidig kan regn og smeltesne trænge ind igennem et utæt tag.
Gør-det-selv-opgaver før vinteren
Der er også ting, du selv kan gøre.
- Har du brændeovn, så sørg for at den er i god stand, og hav rigeligt med brændsel til vinteren.
- Tjek din isolering og sørg for, at der ikke er huller.
- Efterse og udskift tætningslister omkring døre og vinduer.
- Hav salt og skovl til rådighed for at håndtere is og sne.
- Sørg for, at dine tagrender er rene og i god stand.
- Beskær træer og buske for at forhindre skader fra faldende grene.