Guides

Den store guide til skandinavisk køkken indretning

Den skandinaviske stil bliver stadig mere og mere populær, og vinder stor fremgang i udlandet. Det er en sikker sællert ligegyldigt hvor du bevæger dig hen i verden, og især den skandinaviske boligindretning vinder mere popularitet for tiden. I denne guide får du et par tips til, hvordan du indretter dit køkken, så det er trit med den skandinaviske indretningsstil. For hvad dækker denne betegnelse egentlig over?

 

 

Farver og materialer

Den skandinaviske stil er kendetegnet ved minimalisme. Lys, luft og rene linjer hele vejen igennem. Fremhæv lyset ved at anvende en køkkenbordplade i træ, der er behandlet med lys olie. I kombination med hvide låger og overflader skabes der både lys og luft.

Man behøver dog ikke at have alt hvidmalet. Man kan sagtens kombinere det med grå og sorte nuancer, som skaber kontrast og rene linjer. Det er dog vigtigt, at der ikke er en masse forskellige farver i spil, da det skaber et mere ‘avanceret’ udtryk. Enkelte, lette farver er dog i orden, og kan anvendes, hvis der er behov for at give køkkenet en smule mere personlighed.

Træelementer er vigtige. Vægge, gulve og bordplader kan alle sammen være udformet i træ, da dette giver et råt og naturlig look, der leder tankerne hen mod gammeldags bjælkehytter. Enkelte fliseelementer kan også være med til at tilføje en smule gammeldags charme.

 

Køkkenredskaber

Praktisk er ligeledes et af nøgleordene i den skandinaviske køkkenindretning, og her er naturlige materialer dét, der gør sig gældende. Generelt ser man ikke meget plastik i de skandinaviske køkkener, og det anbefales derfor, at man køber sine køkkenredskaber i naturlige materialer, såsom metal, glas og træ.

 

Plakater og kunst på væggene

Det er de færreste, der hænger plakater eller kunst op i køkkenet, og det er en skab. Det kan nemlig bidrage med at tilføre rummet personlighed. Plakater og kunst med et minimalistisk udtryk behøver ikke at fylde meget, men skaber derimod atmosfære og giver et gennemført udtryk.

 

Du kan læse mere op skandinavisk køkkenindretning på dette link, hvis du er interesseret i at få en anden vinkel eller blot få mere inspiration.

Skriv et svar