Løb er en dejlig sportsgren som har meget stor fleksibilitet. Man kan løbe alene og man kan løbe sammen med andre. Man kan gøre det i klub, eller man kan bare løbe som det lyster en. Derfor er der mange der bliver tiltrukket af løb og samtidig er det også muligt at forbrænde en masse kalorier hvis man gerne vil leve sundere. Men der er også mange fejl man kan begå og derfor vil vi her komme med vores begynders guide til løb
Find de rette løbesko
Selvom man måske bare tror at man bare tage de første og bedste løbesko og så komme afsted tager man meget fejl. Det bedste du kan gøre for dig selv, er at give dig tid om af finde dem. Få korrekt vejledning og helst få taget en løbetest så du kan få vejledning i hvilken sko du skal bruge. Alle løber forskelligt og alle har forskellige fødder og du skal have en der hjælper og støtter dig.
Gå ikke for hurtigt frem
Det kan være oplagt efter du har løbet nogle korte ture i starten lige pludselig at øge antallet at løbeture og længden på turene markant. Men det kan hurtigt lede til slemme skader som kan holde dig fra vejen i lange perioder. Brug derfor 10% reglen og stig aldrig mere end 10% om ugen i enten løbetid eller kilometer antal.
Hav det sjovt
Løb kan virke meget hårdt i starten, men så snart man er kommet i gang med det og den første mælkesyre i benene er forsvundet, så vil det blive svært at stoppe og du vil lige pludselig føle næsten en tristhed i kroppen hvis du ikke kommer ud på dine løbeture. At deltage i løb er noget af det bedste der er og stemningen er altid super god og motiverende.